Fra tag til kloak: de fire dele
- Tagafvanding: Tagrender, nedløbsrør og tagbrønde samler regnvandet.
- Spildevandsledninger i huset: Afløbsledninger fra køkken, bad og vaskemaskine fører til lodrette faldstammer. De udluftes over tag, så vandet, der løber, ikke skaber undertryk, som suger vandlåsene tomme.
- Kloakledninger: Under bundpladen eller i jorden samler de alt og fører det med fald til inspektionsbrønden og videre gennem stikledningen til den offentlige kloak.
- Kælderafvanding: dræn, gulvafløb, pumpesump og pumpebrønd til alt, der ligger lavere end kloakken.
Flere tyske og europæiske standarder gælder: DIN EN 12056 for anlæg inde i bygninger, DIN EN 752 for udendørs, og DIN 1986-100 med de tyske tilføjelser for bygning og grund frem til skellet. Drift og vedligeholdelse reguleres i DIN 1986-3, kontrol og renovering af eksisterende ledninger i DIN 1986-30.
Fællessystem eller separatsystem
Om regnvand og spildevand afledes sammen eller hver for sig, afhænger af den offentlige kloak. I et fællessystem løber begge i samme ledning. I et separatsystem er der to ledninger, og regnvand må ikke ledes i spildevandsledningen. Hvad der gælder hos dig, og om du skal nedsive regnvand på grunden, står i kommunens spildevandsregulativ.
For kælderen gør det en forskel. Ifølge den føderale oversvømmelsesguide er det især fælleskloakker, der kan blive overbelastet ved skybrud. Så presses regn- og spildevand tilbage gennem grundens afløb og ind i hvert usikret afløb under opstuvningskoten. En hyppig fejl i ældre huse er fejlkoblinger, for eksempel et nedløbsrør, der i et separatsystem er tilsluttet spildevandsledningen.
Opstuvningskoten deler huset i to
Alt, der ligger over opstuvningskoten, må løbe til kloakken med frit fald. Alt derunder skal sikres mod tilbageløb, enten med en tilbageløbssikring eller med en løftepumpe med opstuvningsslynge. Opstuvningskoten fastsætter kommunen; ellers gælder vejens overkant ved tilslutningspunktet.
To regler overses ofte. For det første må kun afløbssteder under opstuvningskoten afvandes via sikringen; vand fra oven har intet at gøre dér. For det andet er en central tilbageløbssikring for hele huset ikke tilladt, fordi den hindrer udluftningen af kloaksystemet. Ved tilbageløb ville spildevandet fra de øverste etager ellers også ende i kælderen.
Mere under tilbageløb og tilbageløbssikring.
Typiske problemer
- Forstoppelser: Fedt, vådservietter og madrester stopper afløbs- og kloakledninger til. Første tegn er håndvaske, der løber langsomt, ofte først i den nederste etage.
- Klukken og kloaklugt: Mangler udluftningen over tag, eller er den stoppet, suger det løbende vand vandlåsene tomme.
- Skader på gamle kloakledninger: revner, forskudte muffer og indvoksede rødder. Det opdages ofte først ved tilbagevendende forstoppelser eller fugtige pletter i kælderen.
- Manglende eller ikke vedligeholdt tilbageløbssikring: Det opdages først ved næste skybrud.
- Pumper, der svigter: Løftepumper og drænpumper kører sjældent. En fejl opdages så først, når der er brug for dem.
Kontrol og vedligeholdelse: hvad der er påkrævet, og hvad der giver mening
Ejeren er ansvarlig for driften af husets afløb. DIN 1986-3 giver ejere og driftsansvarlige regler for inspektion og vedligeholdelse. For anlæggene i kælderen angiver driftsregler baseret på DIN 1986-3:
- Tilbageløbssikring: Betjen nødlukningen hver måned; eftersyn ved sagkyndig hvert halve år ifølge den føderale oversvømmelsesguide
- Løftepumpe: månedlig prøvekørsel over mindst to pumpecyklusser; eftersyn årligt i enfamiliehuse, hvert halve år i etageboliger, hvert kvartal i erhverv
- Afløb: Hold vandlåsene fyldt, tøm slamspandene
For kloakledningerne findes ingen fælles frist. Om og hvornår en tæthedsprøvning er påkrævet, reguleres forskelligt af delstater og kommuner; det tekniske grundlag er DIN 1986-30. Spørg det lokale forsyningsselskab. Uanset krav kan en TV-inspektion betale sig ved huskøb, efter tilbagevendende forstoppelser eller før en kælderrenovering.
Hvor Drainbee passer
Drainbee overvåger ét punkt i husets afløb, ikke hele systemet: vandstanden i en pumpesump eller pumpebrønd. En stoppet kloakledning eller en utæt muffe under bundpladen ser den kun, hvis vandet samler sig dér, hvor sonden hænger.
Til gengæld dækker Drainbee netop det sted, hvor et svigt hurtigst bliver dyrt: pumpen i kælderen, der sjældent kører og derfor sjældent bliver bemærket. I appen ser du niveau, pumpecyklusser og tilløb; alarm går ved tærskelværdi, strømsvigt og tabt WLAN.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor ofte bør husafløbet inspiceres?
Hvor langt rækker mit ansvar som ejer?
Har jeg brug for en løftepumpe?
Kilder
- DIN Media: DIN 1986-100:2016-12 – Entwässerungsanlagen für Gebäude und Grundstücke – Teil 100 (åbner i en ny fane)
- DIN Media: DIN 1986-3:2024-05 Entwässerungsanlagen für Gebäude und Grundstücke – Teil 3: Regeln für Betrieb und Wartung (åbner i en ny fane)
- DIN Media: DIN 1986-30:2012-02 Entwässerungsanlagen für Gebäude und Grundstücke – Teil 30: Instandhaltung (åbner i en ny fane)
- BMWSB: Hochwasserschutzfibel – Objektschutz und bauliche Vorsorge (2022) (åbner i en ny fane)
- EWF Frankenthal: Regeln für den Betrieb und die Wartung von Anlagen des Rückstauschutzes (analog DIN 1986-3) (åbner i en ny fane)