Hvad er en Trykledning?

I en typisk kælder sidder flere komponenter i rækkefølge mellem dykpumpen og kloakken:

• Pumpens trykafgang: drænpumper til kældre har ofte en 1¼-tommers tilslutning (DN 32); U5 fra Jung Pumpen har for eksempel netop denne afgang.
• Elastisk forbindelse: et stykke slange, der holder pumpens vibrationer væk fra det faste rør.
• Kontraventil: lader kun vandet passere i pumperetningen. Ved montering under opstuvningskoten kræver EN 12056 en ventil, der er afprøvet efter EN 12050-4.
• Afspærringsventil: så pumpe eller kontraventil kan skiftes, uden at ledningen løber tom.
• Opstuvningsslynge: buen, der føres op over opstuvningskoten.
• Overgang til en ledning med frit fald, der fører videre til kloakken.

Indtil slyngen står vandet under tryk, derefter løber det med frit fald. Her mødes to systemer, og det forklarer de fleste regler for trykledninger.

I kælderen står pumpen næsten altid under opstuvningskoten. Hvis trykledningen tilsluttes kloakledningen ad korteste vej, presses spildevand ved tilbageløb tilbage gennem ledningen og ned i skakten. Derfor skal trykrøret efter EN 12056 føres i en slynge op over den lokalt fastsatte opstuvningskote. Har kommunen ikke bestemt andet, gælder vejens overkant ved tilslutningspunktet som opstuvningskote.

Kontraventilen erstatter ikke slyngen. Dens hovedopgave er at holde vandsøjlen i ledningen, når pumpen slukker. Mod tilbageløb fra kloakken beskytter højden: Spildevandet kan stige op til opstuvningskoten, men ikke over slyngens top. Den tyske føderale oversvømmelsesguide (Hochwasserschutzfibel) nævner én undtagelse: I oversvømmelsesområder kan vandstanden i kloakken stige til højvandsniveauet, altså også over opstuvningskoten.

I praksis skal slyngen ofte helt op under kælderloftet eller ind i stueetagen. Hvor der ikke er plads indendørs, findes opvarmede opstuvningsslynger i udvendige skabe, så ledningen ikke fryser om vinteren.

Det er pumpen, der bestemmer den rigtige diameter. Efter EN 12056 skal strømningshastigheden i trykledningen være mindst 0,7 m/s; Jung Pumpen tegner denne grænse direkte ind i sine pumpekurver. Løber vandet langsommere, sætter sand og partikler sig, indtil ledningen gror til. Et større rør ”for en sikkerheds skyld” er derfor ingen god idé.

For lille er lige så slemt. Hver meter ledning, hver bøjning og slyngens højde koster løftehøjde. Om pumpen til sidst stadig klarer nok vand, aflæser installatøren på pumpekurven: vandmængde mod løftehøjde. Rækker ydelsen ikke, kører pumpen længe og tømmer pumpesumpen langsommere, end vandet løber til ved skybrud.

Skifter du pumpen ud med en stærkere eller svagere model, bør du også få ledningen tjekket. Kurven skal passe til røret.

• Kontraventilen lukker ikke længere: Når pumpen stopper, hører du vand løbe tilbage i skakten, niveauet stiger straks igen, og pumpen starter påfaldende tit.
• Ventilen sidder fast i lukket stilling, eller afspærringsventilen står halvt lukket: Du kan høre pumpen køre, men niveauet falder knap eller slet ikke.
• Aflejringer: Pumpecyklusserne varer længere og længere over uger og måneder, fordi tværsnittet bliver mindre.
• Frost: Ledningsdele i uopvarmede rum eller udendørs fryser. Så pumper pumpen mod en isprop.
• Utætte samlinger: fugtige pletter ved forskruninger, spændebånd eller det elastiske stykke, især mens pumpen kører.
• Manglende slynge: Ved skybrud løber skakten fuld, selvom pumpen er i orden. Vandet kommer så baglæns fra kloakken.

En prøvekørsel med en spand vand fortæller meget. Hæld vand i skakten i tørvejr, til pumpen starter, og hold øje:

• Falder niveauet hurtigt, og slukker pumpen pænt?
• Hører du vand løbe tilbage, efter at den er stoppet? Så er kontraventilen mistænkelig.
• Forbliver alle samlinger tørre, mens pumpen kører?
• Står afspærringsventilen helt åben?

For pumpebrønde med løftepumpe angiver driftsregler baseret på DIN 1986-3 en månedlig prøvekørsel over mindst to pumpecyklusser og årligt eftersyn i et enfamiliehus. Eftersynet omfatter at åbne og rense kontraventilen, kontrollere sæde og klap og sørge for, at ventilerne går let. For en simpel drænpumpe i kælderen er den månedlige spandetest en god vane.

En fagmand skal til, hvis slyngen mangler eller ligger under opstuvningskoten, hvis ventilen skal skilles ad eller udskiftes, hvis ledningen lægges om, eller hvis du sætter en anden pumpe i. Før ethvert indgreb på pumpen: træk stikket ud.

Drainbee måler ikke i ledningen, men vandstanden i pumpesumpen eller pumpebrønden. Mange ledningsproblemer viser sig netop der. Lukker kontraventilen ikke, falder niveauet efter pumpningen og stiger straks igen, og pumpecyklusserne hober sig op i appen. Er ledningen stoppet eller frosset, holder niveauet op med at falde, og tærskelalarmen går, før skakten løber over.

Om årsagen er ventilen, ledningen eller pumpen, kan Drainbee ikke skelne. Det må nogen se på stedet. Og hvor der ikke er nogen skakt med pumpe, for eksempel med kun en tilbageløbsklap, har Drainbee intet at måle.