Opbygning: hvor vandet i skakten løber hen
Lysskakter er præfabrikerede elementer af plast eller beton, der sættes mod væggen foran kældervinduet. Øverst ligger en rist, og i bunden skal regnvandet, der falder gennem risten, et sted hen. Der findes to løsninger:
- Nedsivning: Bunden af skakten er åben eller fyldt med grus, og vandet siver ned i jorden. Det fungerer i drænende jord. På ler eller ved højt grundvand bliver vandet stående.
- Afløb med tilslutning: Et afløb i skaktens bund fører til drænet eller til kloakledningen mod kloakken.
Den anden løsning har en hage, som mange overser: Ligger skaktens bund under opstuvningskoten, og er afløbet tilsluttet kloakken, kan spildevand ved tilbageløb stige op i skakten nedefra. Derfor nævner den tyske føderale oversvømmelsesguide udtrykkeligt en tilbageløbssikring i afløbet for oversvømmelsessikre lysskakter.
Hvordan vand kommer ind i kælderen via lysskakten
Den tyske forsikringsbrancheforening GDV nævner udtrykkeligt lysskakter som en af de veje, vand kommer ind i bygningen ad ved skybrud. Typiske tilfælde er:
- Overfladevand løber over kanten: Overkanten ligger for lavt, eller terrænet hælder ind mod huset.
- Afløbet er stoppet: Blade, jord og smådyr stopper det til. Så fyldes skakten allerede af den regn, der falder gennem risten.
- Tilbageløb gennem afløbet: Spildevand stiger op i skakten nedefra, når afløbet er tilsluttet under opstuvningskoten uden sikring.
- Vand fra taget: En overfyldt tagrende over skakten hælder ekstra vand i.
- Utætte samlinger: Vand presser sig igennem mellem skakt og væg eller ved selve vinduet, så snart der står vand i skakten.
Står skakten fuld, holder kældervinduet sjældent længe. Almindelige vinduer er ikke bygget til det; selv oversvømmelsessikre vinduer har ifølge den føderale oversvømmelsesguide en maksimal opstuvningshøjde. En enkelt stoppet lysskakt kan være nok til at sætte et kælderrum under vand.
Hvad der hjælper: fra løvbeskyttelse til tryktætte skakter
Enkelt og billigt
- Et finmasket løvnet under risten eller et regndæksel
- Rens afløbet og gruset for blade og slam jævnligt
- Dæk tagrender over skakten til, så der ikke strømmer vand ned fra taget, som det tyske beredskabsforbund BBK anbefaler
I terrænet
- Forhøj lysskakter til mindst 15 cm over terræn (BBK)
- Form terrænet, så vandet løber væk fra huset
- Tjek, om skakten ligger i en lavning eller en strømningsvej; mange kommuner offentliggør skybrudskort
Bygningsmæssigt
- Giv afløbet under opstuvningskoten en tilbageløbssikring, eller læg det om
- Få monteret oversvømmelsessikre, tryktætte lysskakter tæt mod væggen
- Oversvømmelsessikre kældervinduer med angivet maksimal opstuvningshøjde
Hvad du selv kan tjekke
- Afløbstest: Hæld en spand vand i skakten. Er den tom efter kort tid, er afløbet frit. Bliver der stående en vandpyt, skal det renses.
- Højde: Mål, hvor højt overkanten ligger over terræn, og se, hvor regnvandet løber på græsplæne, terrasse eller indkørsel.
- Afløbets tilslutning: Spørg eller se i tegningerne, hvor afløbet fører hen. Går det i kloakken, og ligger skakten under vejniveau, er tilbageløbssikring et must at få afklaret.
- Fuge og vindue: revner mellem skakt og væg, porøse vinduespakninger, fugtpletter under vinduet indvendigt.
- Tag: Sidder der en tagrende eller et nedløbsrør lige over skakten?
Gode tidspunkter er efter løvfaldet om efteråret og før tordenvejrssæsonen. En fagmand skal til, hvis afløbet går usikret i kloakken, skakten har sat sig, eller væggen under vinduet bliver fugtig.
Hvad Drainbee kan her – og hvad den ikke kan
Drainbee hænger ikke i lysskakten. Sonden måler niveauet i en pumpesump eller en pumpebrønd. Løber vand gennem vinduet ud på kældergulvet uden at finde vej ned i sumpen, ser Drainbee intet af det. Til det er en vandalarm under vinduet det rigtige valg.
Anderledes er det, hvis din kælder har en pumpesump, som rummet eller drænet leder til. BBK anbefaler sådan en sump med dykpumpe på det laveste sted. Stiger niveauet der ved skybrud hurtigere, end pumpen kan sænke det, eller går strømmen, melder Drainbee det med push eller opkaldsalarm i appen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan beskytter jeg min lysskakt mod skybrud?
Hvor højt over terræn skal en lysskakt ligge?
Min lysskakt står fuld af vand – hvad gør jeg?
Betaler forsikringen, hvis vand kommer ind gennem lysskakten?
Kilder
- BBK: Starkregen – Schutz vor Naturgefahren (åbner i en ny fane)
- BMWSB: Hochwasserschutzfibel – Objektschutz und bauliche Vorsorge (2022) (åbner i en ny fane)
- GDV: Starkregen nach Gewittern: 41 Prozent der Wohngebäude ohne Elementarschutz (2026) (åbner i en ny fane)
- BBK: Vorsorge und Handeln bei Hochwasser – Was tun bei Hochwasser? (åbner i en ny fane)