Spring til indhold
Drainbee
Køb
Viden · Guide

Hvad er en Lysskakt?

En lysskakt er en fordybning foran et kældervinduer, som lukker dagslys og frisk luft ind i kælderen. Ved kraftig regn kan lysskakten dog fyldes med vand og blive et svagt punkt: stiger vandet over overkanten, eller er afløbet tilstoppet, trænger det ind i bygningen gennem kældervinduet.

Af Jonas Derissen, administrerende direktør i Drainbee GmbH 5 min. læsning Opdateret

Kort fortalt

overkant over terræn (BBK)
15 cm
typiske veje ind for vand
5
af boligerne mangler naturskadedækning
41 %
gns. naturskade 2025 (GDV)
4.700 €

Opbygning: hvor vandet i skakten løber hen

Lysskakter er præfabrikerede elementer af plast eller beton, der sættes mod væggen foran kældervinduet. Øverst ligger en rist, og i bunden skal regnvandet, der falder gennem risten, et sted hen. Der findes to løsninger:

  • Nedsivning: Bunden af skakten er åben eller fyldt med grus, og vandet siver ned i jorden. Det fungerer i drænende jord. På ler eller ved højt grundvand bliver vandet stående.
  • Afløb med tilslutning: Et afløb i skaktens bund fører til drænet eller til kloakledningen mod kloakken.

Den anden løsning har en hage, som mange overser: Ligger skaktens bund under opstuvningskoten, og er afløbet tilsluttet kloakken, kan spildevand ved tilbageløb stige op i skakten nedefra. Derfor nævner den tyske føderale oversvømmelsesguide udtrykkeligt en tilbageløbssikring i afløbet for oversvømmelsessikre lysskakter.

Hvordan vand kommer ind i kælderen via lysskakten

Den tyske forsikringsbrancheforening GDV nævner udtrykkeligt lysskakter som en af de veje, vand kommer ind i bygningen ad ved skybrud. Typiske tilfælde er:

  • Overfladevand løber over kanten: Overkanten ligger for lavt, eller terrænet hælder ind mod huset.
  • Afløbet er stoppet: Blade, jord og smådyr stopper det til. Så fyldes skakten allerede af den regn, der falder gennem risten.
  • Tilbageløb gennem afløbet: Spildevand stiger op i skakten nedefra, når afløbet er tilsluttet under opstuvningskoten uden sikring.
  • Vand fra taget: En overfyldt tagrende over skakten hælder ekstra vand i.
  • Utætte samlinger: Vand presser sig igennem mellem skakt og væg eller ved selve vinduet, så snart der står vand i skakten.

Står skakten fuld, holder kældervinduet sjældent længe. Almindelige vinduer er ikke bygget til det; selv oversvømmelsessikre vinduer har ifølge den føderale oversvømmelsesguide en maksimal opstuvningshøjde. En enkelt stoppet lysskakt kan være nok til at sætte et kælderrum under vand.

Hvad der hjælper: fra løvbeskyttelse til tryktætte skakter

Enkelt og billigt

  • Et finmasket løvnet under risten eller et regndæksel
  • Rens afløbet og gruset for blade og slam jævnligt
  • Dæk tagrender over skakten til, så der ikke strømmer vand ned fra taget, som det tyske beredskabsforbund BBK anbefaler

I terrænet

  • Forhøj lysskakter til mindst 15 cm over terræn (BBK)
  • Form terrænet, så vandet løber væk fra huset
  • Tjek, om skakten ligger i en lavning eller en strømningsvej; mange kommuner offentliggør skybrudskort

Bygningsmæssigt

  • Giv afløbet under opstuvningskoten en tilbageløbssikring, eller læg det om
  • Få monteret oversvømmelsessikre, tryktætte lysskakter tæt mod væggen
  • Oversvømmelsessikre kældervinduer med angivet maksimal opstuvningshøjde

Hvad du selv kan tjekke

  • Afløbstest: Hæld en spand vand i skakten. Er den tom efter kort tid, er afløbet frit. Bliver der stående en vandpyt, skal det renses.
  • Højde: Mål, hvor højt overkanten ligger over terræn, og se, hvor regnvandet løber på græsplæne, terrasse eller indkørsel.
  • Afløbets tilslutning: Spørg eller se i tegningerne, hvor afløbet fører hen. Går det i kloakken, og ligger skakten under vejniveau, er tilbageløbssikring et must at få afklaret.
  • Fuge og vindue: revner mellem skakt og væg, porøse vinduespakninger, fugtpletter under vinduet indvendigt.
  • Tag: Sidder der en tagrende eller et nedløbsrør lige over skakten?

Gode tidspunkter er efter løvfaldet om efteråret og før tordenvejrssæsonen. En fagmand skal til, hvis afløbet går usikret i kloakken, skakten har sat sig, eller væggen under vinduet bliver fugtig.

Hvad Drainbee kan her – og hvad den ikke kan

Drainbee hænger ikke i lysskakten. Sonden måler niveauet i en pumpesump eller en pumpebrønd. Løber vand gennem vinduet ud på kældergulvet uden at finde vej ned i sumpen, ser Drainbee intet af det. Til det er en vandalarm under vinduet det rigtige valg.

Anderledes er det, hvis din kælder har en pumpesump, som rummet eller drænet leder til. BBK anbefaler sådan en sump med dykpumpe på det laveste sted. Stiger niveauet der ved skybrud hurtigere, end pumpen kan sænke det, eller går strømmen, melder Drainbee det med push eller opkaldsalarm i appen.

Se Drainbee – 298 €

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan beskytter jeg min lysskakt mod skybrud?
De vigtigste punkter: Hold afløbet frit og læg et løvnet i, hæv overkanten til mindst 15 cm over terræn, som BBK anbefaler, dæk tagrender over skakten til, og sørg for, at terrænet falder væk fra huset. Går afløbet i kloakken og ligger under opstuvningskoten, skal det have en tilbageløbssikring. På udsatte steder kan tryktætte lysskakter og oversvømmelsessikre kældervinduer komme på tale.
Hvor højt over terræn skal en lysskakt ligge?
Det tyske beredskabsforbund BBK anbefaler at forhøje lysskakter til mindst 15 cm over terræn. For indgange angiver det 15 til 20 cm. Omgivelserne betyder også noget: Ligger skakten i en lavning eller på en strømningsvej, hjælper ekstra højde alene ikke altid. Så kan det betale sig at se på kommunens skybrudskort.
Min lysskakt står fuld af vand – hvad gør jeg?
Sikkerheden først: Står der allerede vand i kælderen, så sluk for strømmen dér, og ophold dig ikke i kælderen, som BBK anbefaler. Er kælderen stadig tør, så øs eller pump skakten tom, og rens afløbet. Kommer vandet nedefra gennem afløbet, er det sandsynligvis tilbageløb fra kloakken; så hjælper pumpning først, når kloakken har lettet. Find bagefter ud af hvorfor: stoppet afløb, for lav kant eller manglende tilbageløbssikring.
Betaler forsikringen, hvis vand kommer ind gennem lysskakten?
Kun hvis du har en tillægsforsikring for naturskader (Elementarschadenversicherung). Ifølge GDV er skader fra skybrud, oversvømmelse eller tilbageløb ikke med i den almindelige tyske husforsikring, kun i tillægget. Omkring 41 % af boligerne i Tyskland mangler det. Den gennemsnitlige forsikrede naturskade lå i 2025 på omkring 4.700 €.

Kilder

  1. BBK: Starkregen – Schutz vor Naturgefahren (åbner i en ny fane)
  2. BMWSB: Hochwasserschutzfibel – Objektschutz und bauliche Vorsorge (2022) (åbner i en ny fane)
  3. GDV: Starkregen nach Gewittern: 41 Prozent der Wohngebäude ohne Elementarschutz (2026) (åbner i en ny fane)
  4. BBK: Vorsorge und Handeln bei Hochwasser – Was tun bei Hochwasser? (åbner i en ny fane)

Relaterede begreber

Alle begreber